Betina Holm

is creating Cafébloggerens Hemmeligheder
Select a membership level
Blogposts for hverdagens heltinder
$10
per month
En af mine trofaste læsere udtalte engang, at mine blogposts var meget mere spændende og værdien langt højere end et “dulleblad”.

Jeg blev meget glad over at høre hendes udtalelse.

Herinde deler jeg mine indsigter, oplevelser, erkendelser, eftertænksomhed og filosoferen. Alt sammen i øjenhøjde med hverdagen. Det er trods alt der, livet leves. Hvor man må lære at danse i regnen af glæde, fordi alle andre reaktioner er ikke at være i live - sådan rigtigt. Ordentligt. Mærke pulsen banke, blodet rulle, hjertet slå og fandme mærke livet. Eventyret i det.

Wauv, manner.

Jeg er bare forelsket i denne tilstand Og jeg håber, det smitter, når du læser mine skriverier - det er i hvert fald intentionen bag delingen.

0

patrons

About Betina Holm

Cafébloggerens Hemmeligheder

Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har fået opfordringen

“Betina, du skriver fantastisk. Du skulle nedsætte dig som forfatter.”

Eller hørt dette:

“Jeg glæder mig altid til dine blogindlæg. Du skriver så levende og malerisk, at det er en fornøjelse at læse.”

Eller:

“Jeg håber du aldrig holder op med at skrive.”

Jamen, der er ikke ret meget jeg hellere vil end at skrive.
Det eneste problem jeg har i forhold til det er, at det koster at leve i dette land. Uanset hvor lille en levefod man end har, så koster det - og skrivning tager tid. Det tager meget længere tid end man umiddelbart skulle tro.

Meget tid til skrivning betyder mindre tid til at tjene penge.

Hm, hvad gør en klog?

Jeg har arbejdet på at løse denne ulige ligning - med tid og penge - har skævet til andre bloggere og kreative væsner for at se, hvordan de har løst denne ligning.

Svaret er, at de lader deres læsere donere et beløb hver måned for deres arbejde. Ikke voldsomme summer, idet mange bække små kan udgøre en større å.

Som en af mine trofaste læsere sagde engang:
“Dine blogindlæg er meget bedre end et ligegyldigt dulleblad.”

Det blev jeg vældig glad over at høre. Selv om jeg ikke helt ved, hvad et dulleblad er for et og derfor er helt på bar bund omkring, hvad et sådant koster.

Nu kan man måske undre sig over, hvorfor i alverden man skal betale for noget, som sagtens kunne være gratis.
Svaret skal findes i Pay It Forward princippet. At man giver noget ud, således dem man giver til, kan give til nogle andre.

Det var på min allerførste clairvoyance workshop, at jeg hørte om taknemlighedsprincippet første gang og jeg har praktiseret det lige siden.
Så for at vise min taknemlighed har jeg på alle mine regninger skrevet:
”Betalt. Tak!” Efterfulgt af en smiley.

Ikke fordi jeg fik en regning - næ nej - men fordi jeg havde pengene til at betale regningen og for det jeg fik for at betale den.

En anden ting som jeg er meget ydmyg overfor er komplimenter.

Bliver du også glad over at få et kompliment og får lyst til at kysse hele verden?

Jeg har en sort kjole, som har hængt på mig hele sommeren. Den er så dejlig at have på og bærer efterhånden også præg af at have været meget i brug. Men fakta er, at uanset hvor brugt den ser ud, så får jeg hver dag komplimenter, når jeg har den på.

I begyndelsen blev jeg helt forskrækket, når nogen sagde:
“Jeg har kigget på dig hele aftenen. Din kjole er fantastisk”.

Ja, jeg ved ikke, hvordan med dig, men jeg ved med sikkerhed, at jeg i løbet af en aften helt sikkert har vist nogle af mine mindre charmerende sider i den tro, at jeg da faldt i et med tapetet. Så når nogen sagde ovenstående, var jeg ikke fri for at svede lidt.
Men jeg blev da glad. Meget glad og kom så vældig meget ovenpå at jeg rundhåndet straks delte komplimenter ud selv.

Tænk, mere skal der ikke til - Pay It Forward princippet er i gang.

Og hvad vil jeg så sige med al denne snak?
Ja, jeg vil bare sige, at efter en vældig begivenhedsrig sommer - jøsses, der er sket meget - så er jeg klar igen med bloggeriet om indsigter, oplevelser, erkendelser, eftertænksomhed og filosoferen. Alt sammen i øjenhøjde med hverdagen. Det er trods alt der, livet leves. Hvor man må lære at danse i regnen af glæde, fordi alle andre reaktioner er ikke at være i live - sådan rigtigt. Ordentligt. Mærke pulsen banke, blodet rulle, hjertet slå og fandme mærke livet. Eventyret i det.

Wauv, manner.
Jeg er bare forelsket i denne tilstand.

Nå, nok om det.
Som du nok kan høre, er jeg ikke en ordknap person og jeg lover fuld gaz.

Velkommen ombord


Recent posts by Betina Holm